En god rejseleder

Mine gæster stiller – med rette – høje krav til mig som privat guide.
Hos Camargue- Rejser ved jeg, hvor stor en betydning guiden har for en god rejseoplevelse.

Jeg har gennem mange år og utallige besøg udforsket Camargue området og erhvervet en grundlæggende viden om området. Som guide/person besidder jeg en række vigtige egenskaber såsom overblik, viden, livserfaring, samt passion og ikke mindst empati. En guide skal være lidt af en multikunstner, den ene dag historiker, personlig shopper og sproglærer, den næste dag botaniker, levende bykort, apoteker og vinkender – og så skal de også helst lige kunne bestille en kop kaffe.

Jeg mener at ekspertviden – personlighed – service og håndplukkede steder er guld værd for mine gæster.