Course Carmarguaise

Course Camarguise – er ikke som den spanske tyrefægtning.( hvilket jeg personligt tager stor afstand fra ). Course Camarguise er en konkurrence af agility mellem sportstrænede unge mænd klædt i hvidt og sorte tyre. Målet er, at de unge mænd stjæler trofæerne så som bånd, kvaster og rosetter der er placeret imellem tyrens horn. I Course Camarguise-traditionen er der ingen matadorer, og tyrene lider ingen skade.

Denne sportslige konkurrence, praktiseres i Departementet Gard hvor vi befinder os. Det er en sport med mange traditioner og regler jeg nok skal undlade at komme ind på.

Les Arlesinnes, i deres fornemme kjoler, danner rammen om den flotte farverige præsentation af udøverne, akkompagneret af et lille orkester. Når tyren lukkes ud, står der 8-10 unge veltrænede Raseteurs, klædt i hvidt med deres navn synligt i sort på ryggen, klar til at erobre de pointgivende attributter fra tyrens horn og pande. Det er ikke uden fare for de unge mænd der atletisk springer i dækning på barrieren efter erobringsforsøg.

Der vil være mulighed i visse uger at opleve Course Camarguaise i Arenaen i Le Grau du Roi.

Pris.12-20 Euro